Jeg var ellers blevet scannet, og dyrlægen sagde, at der nok var 3-4 killinger.

Hun må jo ikke være så god til at se eller hvad?
Jeg fik i hvert fald kun 2.

Det var nu også rigeligt!
Søndag 10. november 2002 fødte jeg den lille tøs.
Så orkede jeg ikke mere af det.
Men den lille knægt skulle jo også ud.  Så ham blev de nødt til at skære ud.

Hvis I tror, at det var sjovt, så tro om igen!

Det var KEDELIGT at passe killinger!!!
Og anstengende!
Man skulle bare ligge og amme dem ustandselig. Og vaske dem.
Godt at min mor hjalp mig rigtig meget og holdt mig med selskab.
Ellers var jeg altså død af kedsomhed!

Mine killinger var noget af det sødeste. Og dygtige. De er de rene vidundere! Små mirakler!

Pigen, Ujiji Chimay, åbnede øjnene før hun var en uge gammel. Hun var lys og sød og mild.

Drengen, Uzuri, var en vild krabat, der snakkede en del. Kirsten og Dorthe sagde, at han havde det fra mig. Især når han hylede rigtig højt. De er ret frække!

Ujiji Chimay  flyttede først. Det var en stor lettelse, da det skete, for jeg var godt træt af de killinger. Nu måtte de virkelig kunne klare sig selv.

Det tog lidt længere tid med Uzuri, men nu er han heldigvis i god behold i Randers. Dejligt langt væk fra mig.

Så blev der igen tid til at dyrke mine egne interesser. De omfatter ikke hankatte!
Jeg er totalt færdig med  dem!!!

Ujiji Chimay i 2005

Uzuri - nu Premier - i 2005